Sådan sammenligner vi kreditkort

Hvor kortdataene kommer fra

Vi læser hvert kort hos udstederen selv, og hver slags tal har sin faste kilde:

• Produktsiden: kortets navn, korttype og de fordele, banken selv nævner.
• Prisbladet eller prislisten: årsgebyr, valutatillæg, gebyr for kontanthævning og andre gebyrer.
• Kortbestemmelserne: rentefri periode, kreditramme og reglerne for, hvordan regningen betales.
• Forsikringsvilkårene: rejseforsikringens dækning, selvrisiko, længste rejse og kravet om at betale rejsen med kortet.

Vi bruger aldrig tal fra andre sammenligningssider, pressemeddelelser eller annoncer. Hvert tal får sin egen kilde, altså den præcise side eller PDF, hvor det står, og datoen, hvor vi læste det. På kortsiderne står kilden og datoen ved hver række i faktatabellen, så du selv kan klikke videre og efterprøve tallet.

Oplyser udstederen ikke et tal, står der "Ikke oplyst". Vi gætter ikke, og vi udfylder ikke hullerne med tal fra andre kort.

Hvad tæller med i årsgebyret?

Årsgebyret er det, kortet koster om året til udstederens standardpris. Det er det tal, listerne som udgangspunkt sorteres efter, så det skal betyde det samme for hvert kort:

• Kortgebyret alene. Kræver kortet, at du har en konto i banken, og koster kontoen noget, står det ved kortets krav og i noten. Vi lægger ikke kontoen ind i årsgebyret, fordi prisen på den afhænger af, hvilken kundepakke du har i banken.
• Månedspriser ganget med tolv. Det gælder fx abonnementerne hos Revolut, Lunar og N26.
• Euro omregnet til kroner. Er prisen i euro, står kursen, vi har regnet med, i noten.
• Rabatter i noten, ikke i tallet. Lavere pris i en kundepakke, for unge eller for medlemmer og halv pris det første år står i noten ved årsgebyret.

Et eksempel: Danske Bank Mastercard Guld koster 795 kr. om året i kortgebyr. Kortet kræver Danske Konto, som har sit eget gebyr, og det står i kravene ved kortet. Sammenligner du med et kort fra en udsteder, der ikke kræver en konto, skal du altså lægge kontoen til, hvis du ikke har den i forvejen.

Gebyrer, der afhænger af, hvordan du bruger kortet, fx valutatillæg, gebyr for kontanthævning og papirfaktura, står for sig og indgår ikke i årsgebyret.

Kreditkort, månedsafregning og debetkort

Vi deler kortene i tre typer efter, hvordan du betaler for dine køb. Typen står ved hvert kort i listerne.

• Kreditkort med løbende kredit (16 kort): du får en kreditramme og kan vælge at betale regningen af over tid. Efter den rentefri periode løber der rente. Derfor står udstederens repræsentative eksempel altid ved kortet.
• Kreditkort med månedsafregning (25 kort): dine køb samles og betales på én gang, typisk ved at hele beløbet trækkes på din konto en gang om måneden. Du har rentefri kredit frem til betalingsdagen, men som udgangspunkt ingen løbende kredit. De fleste af bankernes Guld- og Platinum-kort er af den type. Enkelte, fx Eurocard, kan få en aftale om delbetaling knyttet til kortet, og det står i faktatabellen ved kortets debitorrente.
• Debetkort (16 kort): beløbet trækkes på din konto med det samme eller dagen efter. Det gælder fx kortene fra Revolut, Lunar, N26 og Wise. Vi kalder dem aldrig kreditkort, men har dem med, fordi mange vælger mellem et debetkort og et kreditkort.

Findes et kort både som debet- og kreditudgave, har udgaverne hver deres side, som Coop Bank Mastercard Kredit og Coop Bank Mastercard Debet. Forskellen på typerne er forklaret i guiden kreditkort eller debetkort.

Sådan sorteres listerne

Listerne sorteres som udgangspunkt efter årsgebyr med det billigste kort øverst. Har flere kort samme årsgebyr, fx de kort, der er gratis, står de i alfabetisk rækkefølge. Kort, hvor udstederen ikke oplyser et årsgebyr, står nederst.

Handler en liste om noget andet end prisen, sorteres den efter det tal, emnet drejer sig om. Kreditkort med kredit står fx efter ÅOP, og i guiden om kreditkort i udlandet står kortene efter valutatillæg. Over kortlisten på sammenligningssiderne står altid, hvad den er sorteret efter.

På forsiden og under alle kort kan du selv sortere efter valutatillæg, rentefri dage eller navn og vælge, om du kun vil se kort uden årsgebyr, med rejseforsikring, med cashback, med lounge-adgang eller med løbende kredit.

Hvad vi tjener på et kort, indgår ikke i sorteringen, og ingen bank kan betale for at stå højere. Bank Norwegian står højt på de lister, hvor årsgebyret afgør rækkefølgen, fordi kortet ikke har noget årsgebyr. På en liste over kort med lounge-adgang står det ikke, fordi kortet ikke giver adgang til lounger.

Hvornår vi kalder et kort bedst

Vi kalder kun et kort bedst til noget bestemt, og kriteriet står altid ved: "bedst uden årsgebyr", "billigst i valutatillæg" eller "flest gratis lounge-besøg". Kriteriet er et tal fra kortdataene, som du kan se ved kortet, og ikke en vurdering af, om banken er sympatisk.

Et kort kan være bedst til én ting og et dårligt valg til en anden. Derfor er det ikke det samme kort, der vinder på hver side. Bank Norwegian er stærkt, hvis du vil have et kort uden årsgebyr med rejseforsikring, men passer ikke til dig, der vil i lufthavnens lounge.

Rente, ÅOP og repræsentative eksempler

• ÅOP og debitorrente står, som udstederen oplyser dem. Oplyser banken et spænd, fordi renten fastsættes efter en individuel vurdering, bruger vi den højeste værdi og skriver spændet i noten.
• Det repræsentative eksempel står ordret ved hvert kort med løbende kredit, og vi nævner aldrig renten eller ÅOP for et kort, uden at eksemplet står i nærheden. Det kræver markedsføringslovens § 18, og vi tjekker det automatisk, før en side bliver udgivet.
• Kort med en ÅOP på 25 procent eller mere får ingen knap og bliver aldrig fremhævet eller anbefalet. De kan stå i sammenligningen, så du kan se dem, men kun redaktionelt.
• Ingen råd om at låne. Vi forklarer, hvad kreditten koster, og advarer, hvor gæld er emnet. Vil du forstå, hvad ÅOP dækker over, så læs guiden hvad er ÅOP.

Kort, der er lukket for nye kunder

Tager en udsteder ikke længere nye kunder ind til et kort, beholder kortet sin side med de seneste tal, vi har læst. Så kan du slå gebyrerne og forsikringen op, hvis du allerede har kortet. Kortet står ikke i listerne, og i stedet for en knap står der "Lukket for nye kunder".

Det gælder fx re:member Mastercard, Eurocard Gold og Spar Nords egne Mastercard-kort. Spar Nord er i dag en del af Nykredit og sælger Nykredits kort i stedet.

Hvor ofte vi opdaterer tallene

• Datoen ved hvert tal viser, hvornår vi sidst læste det hos udstederen. Øverst på sammenligningssiderne står, hvornår kortdataene sidst er tjekket.
• Når et tal er mere end tre måneder gammelt, bliver det markeret til at blive læst igen. Er et tal mere end et halvt år gammelt, kan siden ikke udgives, før vi har læst det igen.
• Har en bank varslet en ændring fra en bestemt dato, fx en kortere rentefri periode, står varslet i noten ved tallet, og tallet rettes, når ændringen træder i kraft.
• Datoen øverst på hver side viser, hvornår teksten sidst er ændret.

Det sammenligner vi ikke

• Din personlige pris. Mange banker giver rabat på kortet i en kundepakke eller til unge. Rabatten står i noten, men listerne bruger standardprisen.
• Kreditvurderingen. Om du får kortet, og hvor stor en kreditramme du får, afgør udstederen ud fra din økonomi.
• Hele markedet. Private Banking-kort, kort til virksomheder og kort fra banker, vi ikke har læst endnu, er ikke med.
• Værdien af point. Point og bonus står, som udstederen beskriver dem. Hvad et point er værd for dig, afhænger af, hvad du bruger det til.

Fejl og rettelser

Bankerne ændrer gebyrer og vilkår uden at sige det til os. Ser du et tal, der er forældet, så send os et link til udstederens prisblad eller vilkår, hvor det rigtige tal står. Hvordan du skriver til os, står på kontaktsiden. Rettelsen får en ny dato for seneste tjek, så du kan se, at tallet er læst igen.

Se også, hvordan vi tjener penge, og hvorfor det ikke ændrer rækkefølgen.