Kreditkort med kredit: sådan virker lånet på kortet

Sådan virker kreditten på et kreditkort

Et kreditkort med kredit har en kreditramme, som du kan bruge af. Alt, hvad du køber i løbet af en måned, samles på én regning. Når regningen kommer, kan du gøre to ting:

1. Betale hele beløbet. Så har du lånt pengene gratis i den rentefri periode, og kreditten har ikke kostet dig noget.
2. Betale en del af beløbet. Så bliver resten stående som et lån, og renten begynder at løbe. Næste måned kommer de nye køb oveni.

Det er mulighed nummer to, der gør kortet til et lån. På de fleste kort er der ingen fast plan for, hvornår gælden skal være betalt, kun et minimumsbeløb hver måned. Når du har betalt af, kan du bruge af kreditten igen. Det gør kortet fleksibelt, og det er også derfor, gæld på et kreditkort let kan blive dyr.

Kortene i listen ovenfor er sorteret efter ÅOP, og under hvert kort kan du folde det repræsentative eksempel ud. Det viser, hvad kreditten koster i kroner.

Kredit eller månedsafregning: hvad er forskellen?

Mange kort hedder kreditkort uden at have løbende kredit. I sammenligningen er der 16 kort med løbende kredit og 25 kort med månedsafregning. Forskellen er, om du kan skylde penge på kortet.

Med månedsafregning låner du kun pengene, til regningen bliver trukket, og så starter du forfra. Betaler du til tiden, er der ingen rente at betale. Enkelte kort med månedsafregning kan dog deles op. På Nordea Gold Mastercard kan du vælge ratebetaling til, men Nordea oplyser ingen ÅOP for den, så prisen kan ikke sammenlignes med kortene i listen.

Ser du en ÅOP på et kort med månedsafregning, så læs den med omtanke. Hos fx Jyske Bank og Nykredit er debitorrenten nul, så ÅOP består kun af kortets gebyrer regnet om til procent. Den kan ikke sammenlignes med ÅOP på et kort med løbende kredit, og derfor står de kort ikke i listen på denne side.

Vil du være sikker på aldrig at betale renter, er månedsafregning den enkle løsning. Vil du have mulighed for at dele en stor regning op, kræver det et kort med løbende kredit. Forskellen på kredit- og debetkort kan du læse om i kreditkort eller debetkort.

Hvornår er et kreditkort rentefrit?

Den rentefri periode er tiden fra købet, til regningen skal være betalt. Kortene opgør forbruget en fast dag om måneden, og regningen forfalder en fast dag måneden efter. Hvor mange rentefri dage du får, afhænger derfor af, hvornår i perioden du køber.

Tag Coop Bank Mastercard Kredit som eksempel. Forbruget opgøres den 15., og regningen betales den 1. i næste måned. Køber du noget den 16., går der op til 45 dage, før du skal betale. Køber du den 14., er det kun et par uger.

Blandt kortene med løbende kredit er den længste rentefri periode 60 dage, på Resurs World. Men læg mærke til to ting:

• Det rentefri gælder kun, hvis du betaler hele regningen. Betaler du kun en del, løber der rente af resten. Hos Danske Bank regnes renten fra forfaldsdagen.
• Et kort med kredit har ikke altid en rentefri periode. Ikano Bank Visa kreditkort fungerer som en kassekredit på et Visa-kort: renten regnes fra den dag, beløbet trækkes på kontoen. Derfor er der ingen rentefri dage at vise ved kortet i listen.

Flere banker korter den rentefri periode med nogle dage fra november 2026, blandt andet Danske Bank og Sydbank. Tjek kortets egen side, hvis du vil vide præcis, hvornår ændringen gælder.

Hvad er renten på et kreditkort?

Ved et kort med kredit står der tre tal, og de betyder hver sin ting:

• Den pålydende rente er den rente, der står i aftalen, uden renters rente.
• Debitorrenten er den årlige rente, når renterne lægges til gælden løbende, typisk hver måned. Den er derfor lidt højere end den pålydende.
• ÅOP, årlige omkostninger i procent, er renten og alle gebyrer for kreditten, fx årsgebyr og administrationsgebyr, regnet sammen til én procent om året.

ÅOP er det tal, du skal sammenligne kortene på, fordi gebyrerne er regnet med. Men ÅOP afhænger også af beløb og løbetid i udstederens eksempel, så se eksemplet, før du sammenligner. På kortene med løbende kredit ligger den fra 10,66 % til 24,6 %.

Bank Norwegian kreditkort har intet årsgebyr, og med faktura i e-Boks er der ingen andre gebyrer på kreditten. Derfor er debitorrenten og ÅOP ens, 21,93 %. Sådan ser det repræsentative eksempel ud:

Læs eksemplet sådan: du bruger hele kreditbeløbet og betaler det af med lige store ydelser over et år. De samlede kreditomkostninger er prisen for at låne pengene i det år, og den samlede tilbagebetaling er det, du har betalt i alt. Låner du mere, eller tager det længere tid at betale tilbage, bliver omkostningerne højere.

Lav rente er ikke det samme som billig kredit. Resurs World har en debitorrente på 2,91 %, men når du deler regningen op, kommer der et administrationsgebyr hver måned. Det er derfor, ÅOP er 10,66 %:

Renten kan også afhænge af dig. Danske Bank fastsætter den efter en individuel vurdering og oplyser ÅOP som et spænd, og i listen står den højeste værdi. Hos Coop Bank er renten lavere for Coop-medlemmer. Vil du forstå, hvordan ÅOP regnes ud, så prøv beregneren i guiden hvad er ÅOP.

Pas på gælden på kreditkortet

Et kreditkort med kredit er bygget til, at du kan betale lidt ad gangen. Det er bekvemt, men det er også en af de letteste måder at få dyr gæld på. Her er de fælder, der koster mest:

• Minimumsbetalingen er lille. På mange kort er den en lille procentdel af saldoen. Betaler du kun den, kan der gå flere år, før gælden er væk, og renterne løber hele vejen.
• Nye køb lægger sig oveni. Bruger du kortet, mens du betaler af, vokser gælden igen. Den rentefri periode hjælper dig ikke på det, du allerede skylder.
• Kontanter og overførsler koster ekstra. Hæver du kontanter eller overfører penge fra kreditten, kommer der ofte et gebyr, og på nogle kort løber renten med det samme. På Bank Norwegian er overførsel til din NemKonto gratis, men renten løber fra dagen for overførslen.
• For sen betaling bliver dyr. Rykker, inkassovarsel og inkasso koster gebyr hver gang. Ender en ubetalt gæld i RKI, kan det blive svært at låne penge eller få nye abonnementer.

Sådan holder du kreditten billig:

1. Lad kortet trække hele regningen automatisk hver måned, hvis udstederen tilbyder det. Så bruger du kun kreditten, når du selv vælger det.
2. Brug ikke kreditten til faste, daglige udgifter. Kan du ikke betale dem af lønnen i dag, bliver det ikke lettere næste måned med renter oveni.
3. Hold øje med saldoen i appen, og stop med at bruge kortet, hvis gælden vokser fra måned til måned.

Har du allerede svært ved at betale, så kontakt udstederen, før en betaling udebliver. Har du gæld og lav indkomst, kan du få gratis og fortrolig rådgivning hos Forbrugerrådet Tænk Gæld.

Hvilke Mastercard har kredit?

14 af de 16 kort med løbende kredit i sammenligningen er Mastercard. Det er bankernes kort fra fx Danske Bank, Sydbank, Coop Bank og Lån & Spar og kortudstedernes kort som Resurs World, SAS EuroBonus World Mastercard, GlobeCard Mastercard og PlusGuldkort.

Om kortet er et Mastercard eller et Visa, betyder ikke noget for kreditten. Renten, ÅOP og den rentefri periode fastsættes af den bank eller udsteder, der giver dig kortet. Mastercard og Visa driver kun betalingsnettet. Bank Norwegian kreditkort og Ikano Bank Visa kreditkort er Visa-kort med løbende kredit.

Omvendt har mange af bankernes Mastercard ingen løbende kredit, selv om de hedder kreditkort. Det gælder fx Nordea Gold Mastercard og Nykredit Mastercard Gold, som trækker hele forbruget hver måned. Er du i tvivl om dit eget kort, så se, om det står med Kredit eller Månedsafregning i vores lister, eller læs er Mastercard et kreditkort?.

Sådan får du et Mastercard med kredit

For at få et kort med kredit skal banken eller udstederen kreditvurdere dig. De ser på din indkomst, dine faste udgifter og den gæld, du har i forvejen, og du må som regel ikke være registreret i RKI. Kreditrammen fastsættes ud fra vurderingen, så du får ikke nødvendigvis det maksimum, der står i listen.

Der er to veje:

• Gennem din bank. Danske Bank, Sydbank, Coop Bank og Lån & Spar giver kun kortet til kunder med en konto i banken. Hos Sydbank kræver kreditten desuden en aftale med en rådgiver om at betale en fast del af forbruget hver måned.
• Uden at skifte bank. 6 af kortene med løbende kredit kræver ikke, at du er kunde i forvejen, fx GlobeCard Mastercard, Bank Norwegian kreditkort og SAS EuroBonus World Mastercard. Til SAS-kortet skal du være medlem af EuroBonus, men det er gratis. Du søger online hos udstederen. PlusGuldkort kræver, at du er medlem af et fagforbund, der er med i PlusKort.

Leder du efter kredit uden årsgebyr og uden at skifte bank, er kortet fra Bank Norwegian et af dem, der passer. Du skal være mindst 18 år og bo i Danmark, og du får svar på ansøgningen med det samme. Kreditrammen er op til 100.000 kr. med op til 45 dage rentefri kredit. Det er et Visa-kort, ikke et Mastercard, men kreditten virker på samme måde.

Er du i tvivl om, hvordan ansøgningen foregår, så læs guiden ansøg om kreditkort.

Kreditkort eller lån: hvad er forskellen?

Kreditten på et kreditkort og et forbrugslån er begge lån, men de er bygget forskelligt. Et forbrugslån har et fast beløb, en fast løbetid og en fast ydelse, så du ved fra start, hvornår gælden er betalt. Kreditten på et kort er løbende: du kan bruge af den igen, når du har betalt af, og der er ingen slutdato.

Kortet er bygget til korte forløb, fx en stor regning, der bliver betalt af over nogle måneder. Overvejer du at låne et større beløb over flere år, så sammenlign kortets ÅOP med ÅOP på et lån med samme beløb og løbetid. ÅOP afhænger af både beløb og løbetid, så tallene kan kun sammenlignes, når forudsætningerne er de samme.

Loven sætter også lofter over prisen. Ifølge Forbrugerombudsmanden må forbrugslånsvirksomheder ikke markedsføre lån med en ÅOP på 25 % eller derover, en kreditaftale med en forbruger må ikke have en ÅOP over 35 %, og de samlede omkostninger på et lån må ikke overstige selve lånebeløbet. Vi bruger samme slags grænse: et kort med en ÅOP over 25 % får ingen ansøgningsknap og bliver aldrig fremhævet her. Læs mere om, hvordan vi vurderer kortene, i vores metode.