Hvad er et kreditkort?

Hvad er et kreditkort, og hvordan virker det?

Når du betaler med et kreditkort, er det bankens penge, der går til butikken. Købet lander på en kortkonto, og banken samler alle månedens køb i én opgørelse. Først når opgørelsen forfalder, skal du betale.

EU bruger samme definition i sine regler om kortgebyrer: et køb er et kreditkortkøb, når beløbet trækkes hos dig på en aftalt dato senere, inden for en aftalt kredit, med eller uden renter. Et køb, der trækkes med det samme, er debet.

To tal styrer kortet:

• Kreditmaksimum er, hvor meget du højst kan have stående på kortet. Banken sætter det efter en kreditvurdering af din indkomst og gæld.
• Den rentefri periode er tiden fra købet, til du skal betale. Hvor lang den højst kan blive, afhænger af kortet: fra 40 dage til 60 dage på kortene i sammenligningen. Enkelte kort oplyser slet ingen rentefri periode.

Der står altid "op til", fordi perioden afhænger af, hvornår på måneden du handler. Kortet har en fast dato, hvor købene bliver opgjort, og en fast dato, hvor regningen skal betales. Køber du dagen efter opgørelsen, venter købet en hel måned på næste opgørelse og derefter på betalingsdatoen. Køber du dagen før, skal det betales allerede ved den næste betalingsdato.

Når regningen kommer, viser den alle købene. På et kort med løbende kredit står der også et mindstebeløb, du skal betale. Betaler du kun det, bliver resten stående på kortet og koster rente, og så er den rentefri kredit blevet til et lån.

Hvilke typer kreditkort findes der?

Kreditkort findes i to typer, og så er der debetkortet, som mange forveksler med dem. Forskellen ligger i, hvad der sker, når regningen kommer:

Kreditkort med løbende kredit er det, de fleste forbinder med ordet. Du kan dele regningen op og betale af over tid, men så betaler du rente af resten. Det er her, ÅOP er vigtig, for den samler renter og gebyrer i ét tal. På kortene med løbende kredit ligger ÅOP fra 10,66 % til 24,6 %. Eksempler er Bank Norwegian kreditkort, Ikano Bank Visa kreditkort og SAS EuroBonus World Mastercard.

Kreditkort med månedsafregning er mange bankers Mastercard, fx Nordea Gold Mastercard og Nykredit Mastercard Platinum. Banken lægger ud, indtil regningen forfalder, og så trækkes hele beløbet på én gang, så der er ingen rente at betale. Det er stadig et kreditkort, fordi du handler for bankens penge, indtil regningen bliver trukket.

Debetkort er ikke kreditkort. Visa/Dankort og kortene fra Lunar, Revolut og N26 trækker pengene på din konto, når du betaler. Vi har dem med i sammenligningen, fordi mange vælger mellem dem og et kreditkort, især til rejser. Forskellen er forklaret i kreditkort eller debetkort.

Hvad betyder Guld og Platinum på et kreditkort?

Niveauet siger noget om, hvad der følger med kortet, ikke om hvordan kreditten virker. Både Standard, Guld og Platinum findes med løbende kredit og med månedsafregning.

• Standard er et kort med kredit og få ekstra fordele. Kun 5 af de 16 standardkreditkort i sammenligningen har rejseforsikring.
• Guld lægger som regel en rejseforsikring oveni. Det gælder 9 af 11 guldkort, og årsgebyret ligger fra 0 kr. til 1.395 kr.
• Platinum lægger typisk mere oveni end Guld, fx en større afbestillingsdækning på Nordea Platinum Mastercard end på Nordea Gold Mastercard, og ofte adgang til lufthavnslounger. 8 af 10 platinkort har loungeadgang.

Netværket er en tredje ting. Mastercard og Visa er de netværk, betalingen løber igennem. De udsteder ikke selv kortene og bestemmer ikke, hvad dit kort koster eller dækker. Det gør banken. Derfor kan et Mastercard både være et kreditkort og et debetkort, som du kan læse i er Mastercard et kreditkort. Se niveauerne bank for bank på Mastercard, og forskellen på netværkene i Visa eller Mastercard.

Hvad er fordelene ved at have et kreditkort?

Et kreditkort kan mere end at betale. De fem fordele, der oftest gør forskellen:

1. Rentefri kredit. Du betaler månedens køb samlet, op til 60 dage efter købet, og det koster ingen rente, når du betaler hele regningen.
2. Rejseforsikring. 24 af kreditkortene har rejseforsikring, ofte med afbestilling. Den gælder kun på kortets betingelser, fx at rejsen er betalt med kortet. Se dem på kreditkort med rejseforsikring.
3. Point og cashback. 10 af kreditkortene giver noget tilbage, fx EuroBonus-point på SAS EuroBonus World Mastercard eller cashback på kortet fra Bank Norwegian. Se kreditkort med cashback.
4. Depositum. Lejer du bil, kan udlejeren reservere depositummet på kreditten i stedet for at trække det på din konto. Mere i guiden om kreditkort i udlandet.
5. Pengene bliver på din konto. Købet står på kortkontoen, til regningen bliver trukket. Bliver du snydt i en webshop og gør indsigelse, inden regningen forfalder, er det bankens penge, butikken har fået, ikke dine.

Bagsiden er prisen. Mange kort har et årsgebyr, fra 0 kr. til 4.740 kr. blandt kreditkortene hos os, og betaler du kun en del af regningen på et kort med løbende kredit, koster resten rente. Et kreditkort er et lån, når du ikke betaler det hele. Brug kun kreditten, hvis du ved, hvordan du betaler den tilbage, og få hjælp tidligt hos Forbrugerrådet Tænk Gæld, hvis gælden vokser dig over hovedet.

Hvordan får man et kreditkort?

Du søger online hos banken eller kortudstederen. De laver en kreditvurdering ud fra din indkomst og din gæld, og hos de fleste må du ikke være registreret i RKI. Bankernes egne kort kræver som regel, at du er kunde i banken, mens 8 af kreditkortene i sammenligningen kan fås uden at skifte bank.

Et af dem er kortet fra Bank Norwegian. Det er et kreditkort med løbende kredit, uden årsgebyr og med rejseforsikring, og du skal være mindst 18 år for at søge:

Se, hvad bankerne kigger på, og hvordan ansøgningen foregår, i guiden ansøg om kreditkort.